Jeg lever som jeg hele tiden har levet - dog uden selskabeligheder med
middage/invitationer fra kammerater og familie. Jeg kan godt lide at lave mad
og invitere gæster (og så får man desuden - som en sidegevinst - ryddet op
og støvsuget!). Jeg har altid været god til at arbejde alene og beskæftige mig
selv.
Nu tegner og maler jeg næsten hele dagen og tager mig af mit koldkrigsnetværk
(www.coldwarsites.net).
Jeg sørger omhyggelig for at spritte både udvendig og
indvendig!
Min søn har været forbi flere gange med sine små piger, mine to yngste
børnebørn. De står nede på gaden og jeg taler ud af vinduet - og smider is og
slik ned til dem! Det synes de er alletiders!
De to ældste børnebørn
taler jeg med via FaceTime. Mit næstældste barnebarn på 9 år lavede i går en række plakater og skilte mod virussen, som hun satte op på deres husfacade og gik rundt med på fortovet foran huset. Hun fik meget ros af forbipasserende, der alle holdt fin afstand. På bagsiden af plakaterne havde hun skrevet slogans mod klimaændringerne, som så er klar til den næste demo!
Jeg går selv ud og køber ind - dog med meget stor
forsigtighed og afstand til andre mennesker. Jeg går kun i supermarkeder, hvis
jeg kan se at der er god plads. (Hvis der pludselig er mange mennesker omkring
mig lader jeg som om jeg skal hoste - og så står man pludselig helt alene!).
Jeg sætter meget, meget stor pris på dagens virkelige helte der åbenlyst
udsætter sig selv for smitte: ekspedienter i fødevarebutikker og på apoteker,
sundhedspersonalet og politiet. Når jeg møder nogen af dem giver jeg udtryk for
min taknemmelighed. Jeg har i øvrigt vænnet mig til at rose folk jeg møder, men
selvfølgelig kun, hvis der er en god grund til det. Det opfordrer jeg også stærkt andre til at gøre.
Johannes -
København - 11 04 2020".
No comments:
Post a Comment