Det er FABELAGTIGT, at fagre Phillip FABER, chefdirigent og komponist, hver morgen synger med og for over 200.000 danskere, og det er skønt, at han fortæller lidt om de sange og salmer, der synges.
Som medlem af flere sangkor igennem mange år, har jeg personligt megen fornøjelse af ”SANG Håndbogen”, udgivet af højskolerne. Den fortæller grundigt om alle sangene i højskolesangbogen. Nyttig og spændende information om såvel komponister som forfattere.
Bogen er en stor hjælp for sangere og musikelskere på alle niveauer, idet den fortæller om hver eneste af de i alt 572 sange i Højskolesangbogen, om sangenes baggrund og indhold. Dermed bliver bogen en uundværlig kilde til national forståelse af den danske sangskat, der er helt enestående i verden, også i forhold til vore nabolande. Sangene fortæller kulturhistorie og sang gør os som bekendt glade og fylder os med energi.
Til efteråret kommer den 19. udgave Højskolesangbogen med mange nye sange, og forhåbentligt kan vi glæde os til at lære nye, spændende sange.
Den anden morgen sang vi eksempelvis med Faber på DR TV ”Jeg ved en lærkerede”, som de fleste kan udenad.
SANG Håndbogen fortæller, at vi først tog denne sang til os så sent som i 1963, fordi den blev skrevet af nazisten Harald Bergstedt, der åbenlyst hyldede Adolf Hitler. Sangen er for længst blevet en af de mest elskede i alle aldre, så må vi holde op med at bære nag til ophavsmanden, der i øvrigt fik to års fængsel for landsskadelig virksomhed.
”I alle de riger og lande”, ”Jens Vejmand”, ”En svensk konstabel fra Sverige”, ”Jeg elsker de grønne lunde”, ”Om Sorte Rudolf kan danse”, ”Der findes ikke magen til unge piger sind”, ”Nu lyser løv i lunde”, ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, ”Rødes sang til Laura" i Matador-serien.
Find selv flere egnede melodier som f. eks,. ”På Sjølunds fagre sletter”
Carl Nielsen har komponeret melodien til såvel ”Jeg ved en lærkerede” som til ”Jens Vejmand”. Ejendommeligt, at forfatteren måtte to år i fængsel for landsskadende virksomhed, når han trods alt skabte en så smuk sang, som alle har taget til sig. Og som i dag må betegnes som særdeles samfundsgavnlig virksomhed.
Elektronisk ALSANG er et hit, og snart vil ideen også blive afprøvet på hendes majestæts 80-års fødselsdag 16. april.
Jørgen
Odder, Danmark - 30 03 2020
No comments:
Post a Comment